Review of From the Life of the Marionettes (1980) by Morten B — 01 Jan 2008

To doegn er gaaet siden jeg saa denne film, og jeg er stadig I chok.

Det er svaert at saette fingeren paa hvorfor. Fortaelleformen lidt eksperimenterende, men ikke noget, som man ikke har set foer. Skuespillerne engagerede og velspillende, men ikke ude I saerlige himmelstormende praestationer.

Men helheden og historien, gaar saa taet paa, rammer saa praecist I det omraade, som ligger lige ved siden af det helt normale, det ordinaere og kedsommelige som alle vore liv er fyldt op af, rammer de dele af livet, hvor frustrationen ligger og lurer, paa trods af vore perfekte liv, de dele af vore liv, som vi alle har faaet med som en del af pakken, men som vi ikke bryder os om at se for naer paa, men som er der.

Og man sidder tilbage med en lyst til at undersoege sagen mere indgaaende, og finde ud af om en saadan person virkelig har eksisteret, om denne spejling af virkeligheden blot er et resultat af Bergmans fanatasi og filosoferen over det moderne menneske, eller om menneskets psykologi virkelig er saadan skruet sammen, man faar lyst til at opsoege fagfolk, som kan fortaelle, en at saadan er verden I hvert fald ikke....